DESTINATION : LONDON
De fleste kender Englands hovedstad London som en vaskeægte Metropol og en af de største byer i Europa. Byen har noget for enhver smag – lige fra eksklusiv luksus shopping, street style og fede markeder, hvor du finder alt hvad hjertet begærer. Men hvad med London som sommeferie destination?
London er yderst charmerende om sommeren, hvor byen byder på en masse skønne events og oplevelser. Når solen titter frem er byen fuld af liv, og der er intet skønnere end af tage en tur til London i sommerferien – en rigtig get-away for livsnydere.
MUST DO list Sommer 2016 i London
Åbningen af det nye Tate Modern ‘The Switch House’ vil give det berømte kunstmuseum 60% mere udstillingsplads. Tate Modern er et af mine favorit museer, med den berømte Turbine hal og ikke mindst de mange spændende udstillinger. Åbningsfest: 17. juni 2016.
Hvad er mere ’British’ end Wimbledon, tennisturneringen alle venter på. Om man kommer for at nyde pitchers med Pimms og spandevis af jordbær med fløde, eller er tennisfan, kan man kun finde den stemning, team-ånd og atmosfære ét sted nemlig Wimbledon! Fra d. 27. juni – 10. juli 2016. Find dine billetter her.
Sommerset House series på Sommerset house – Her kan du opleve en række open air koncerter i London med mange forskellige kunstnere, bla. James Morrison, mfl. fra 7. – 17. Juli 2016. Se mere her og køb billetter samme sted. Somerset House, Strand, London, WC2R 1LA
Find dig en solskinsplet og en liggestol i en af London’s mange parker og køb en lækker picnickurv – en traditionel picnic hamper. En af mine favorit parker er Primrose hill og hos Melrose & Morgan kan man købe de lækreste picnic hampers, som er helt perfekt til en skovtur i parken.
Den nye Kings Cross Pond som åbnede i 2015, er en Instagram favorit med sine signaturfarver rød/hvid og et skønt sted, hvis du har lyst til en dukkert i varmen. Her kan man hænge ud i solskinnet, mens man kigger op på kraner, bygninger og tager en slapper midt i det urbane og temmelig cool London. Kings Cross Pond, King’s Cross Pond Club, 20 Canal Reach, London N1C 4BE.
Som du nok kan se, er der masser at tage sig til i London om sommeren – og husk på, at som poeten Samuel Johnson sagde “If a man is tired of London, he is tired of life”.
Du kan læse resten af artiklen i det nyeste Sohome – på side 74. Fotos og tekst: Anya Nøddebo Jensen – Anya boede i London i 11 år, har engelsk mand og 2 piger, og besøger ofte London, som hun betragter som sit andet hjem. Anya er freelance fotograf, og blogger på Simplydanishliving.com.
Leave a Reply